Bog

Mine første heste

Af (
2023
)

Anmeldelse

Mine første heste

11 mar.24

Det vrimler med heste i denne smukke faktabog til højtlæsning og selvlæsning. 

Emma Janssons natur- og dyreserie er en skøn ny serie for børn. De tegnede illustrationer er en visuel nydelse at dvæle ved, hvad enten det handler om fisk, planter, fugle eller som i denne bog om heste. 

I denne bog får læseren den første introduktion til hesten og dens væsen. Brug bogen som højtlæsning for de mindre børn eller som selvlæsning fra 9-10 år.

For flere millioner af år siden var hestens forfædre små som ræve. Gennem tiden voksede hesten sig større og tilpassede sig ændrede levevilkår. Da mennesket tæmmede hesten og fremavlede forskellige egenskaber, resulterede det i mange forskellige hesteracer. Mennesket har i det hele taget haft stor gavn og glæde af hesten gennem historien især som ride-, køre- og arbejdshest.

I bogen fortælles i kortfattede afsnit om hestens anatomi, farver, aftegninger og gangarter. Man kan også læse om udvalgte hesteracer og lære, hvordan man tyder hestens kropssprog. Det der dog løber med opmærksomheden, er de smukke illustrationer. 

En oplagt faktabog med basisviden for barnet, der fx lige er begyndt til ridning.

Bogdetaljer

Forlag
Bogoo
Oversætter
Gitte Sloth Poulsen
Faustnummer
137503948
ISBN
9788794446501
Antal sider
24

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer